I henhold til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 6 skal udbetaling af sygedagpenge forlænges, hvis der er anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet, inden sygedagpengeudbetalingen er standset.
Det er en forudsætning for forlængelse og fortsat forlængelse, at der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse kan sygedagpengene ikke længere forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 6. Heller ikke ved anmodning om genoptagelse/klagesag.
MEN – Ankestyrelsen har i principmeddelelse 45-19 præciseret, hvornår der kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
“Hvis Ankestyrelsen ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsætte behandlingen af sagen med henblik på at tage stilling til spørgsmålene om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Kommunen skal i denne situation genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet, idet arbejdsskadesagen fortsat anses for verserende.”
Det samme gælder som ovenfor anført, hvis sagen hjemvises til fornyet behandling.
Du kan læse mere i min bog JURABOOST 2.0 eller i Dem vi ikke taler nok om her: