Vi er meget dygtige til at normere tid i Danmark. Vi normerer stort set alt i tid. Vi har fx besluttet, at vores børn har 10 års undervisningspligt, at det tager 5 år at blive jurist eller læge, at et toiletbesøg fra hjemmeplejen må tage 5-10 minutter – men at normere og fastsætte en national sagsbehandlingsgaranti til syge, der skal have afklaret arbejdsevnen fordi de mister den fulde arbejdsevne til sygdom, ulykke eller handicap findes ikke.
Som en del af borgerforslaget “Sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister og tværfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for syge” rejste jeg som hovedstiller netop også denne problemstilling med et konkret løsningsforslag til en 2 årig national sagsbehandlingsgaranti. 55.000 personer tilkendegav med deres underskrift enighed heri allerede i 2021. Nu har Reformkommissionen heldigvis viderebragt vores anbefaling og indskrevet en anbefaling til en 2 årig garanti, når arbejdsevnen skal afklares i et nyt jobcentersystem fremover. Og hvorfor er det vigtigt?
Fordi der er opstået en kultur, hvor de enkelte kommuner ikke normerer deres sagsbehandlingstid, men desværre og til gengæld fastholder sygdomsramte i uforudsigelige sagsbehandlingsforløb med endeløse afklaringsforløb. For nogle betyder det, at en afklaring af arbejdsevnen ender med at tage 5, 10 eller 15 år – blot for at nævne nogle eksempler. Helt ude af proportioner, når man ser på, hvad vi ellers er i stand til at normere tidsmæssigt.
Det behøver ikke at tage mange år at afklare en arbejdsevne. Man kan nå meget på 2 år, hvis man gør det klart, hvordan et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde skal struktureres. En ramme på 2 år kan samtidig tage individuelle hensyn med ønsker til forløbsafklaring og lægefaglig ekspertise. Ekspertise og koordinering bør således afløse den nuværende formålsløse sagsbehandling. Og hvad så, hvis nogen ikke er færdigafklaret eller færdigbehandlet efter 2 år? Et spørgsmål, der naturligvis kan opstå. Efter 2 års struktureret og koordineret sagsbehandling vil der foreligge dokumentation, der peger i retningen af et fleksjob eller en førtidspension – herunder fx et midlertidigt fleksjob. Fleksjob for de, der trods sygdom godt kan arbejde, dog ikke fuld tid. Førtidspension til de, der slet ikke kan arbejde – ej heller i et såkaldt mini fleksjob få timer ugentligt på grund af uhelbredelig og svært invaliderende sygdom. Minimum må således være visitering til fleksjob efter senest 2 års afklaring for de, der ikke er så heldige at have helbred til fuldtidsarbejde. I fleksjobbet vil den sygdomsramte kunne bidrage med det, der er muligt, arbejdsevnen vil sågar også kunne udvikles yderligere, skulle det vise sig at helbredet bliver bedre. Og viser det sig modsat at arbejdsevnen ikke længere rækker til fleksjob og helbredet bliver dårligere kan den sygdomsramte afsluttes til førtidspension. Denne fremgangsmåde er ikke ny – det er allerede eksisterende lovgivning. Manglen er den 2 årige sagsbehandlingsgaranti.
Flere sygdomsramte oplyser i dag at miste sig selv til et misforstået jobcentersystem. I den årelange kamp for endelig afklaring mistes både faglige og personlige kompetencer. Det er derfor afgørende, at der bliver indført en sagsbehandlingsgaranti, som gælder for alle uanset postnummer og diagnose og som sikrer sygdomsramte en endelig afklaring. Andet er hverken menneskeligt eller juridisk forsvarligt.
Reformkommissionens anbefalinger til det politiske niveau har fokus på en 2 årig frist og er således også i fin tråd med allerede eksisterende lovgivning og min appel i borgerforslaget. Syge skal, som jeg flere gange har nævnt, have ret til en afklaring i kollegiale sammenhænge indenfor en forudsigelig tidsramme. Passive praktikker skal ikke fortsætte på ubestemt tid igennem flere år. Kommunerne skal forpligtes ved at give syge retssikkerhed forankret ved lov.
Hermed flere afgørende anbefalinger, som jeg kun kan appellere til at politikerne tager alvorligt og får implementeret.
Min næste blog vil bl.a. omhandle et nødvendigt kompetenceløft for de, der har magten til at styre retning for andres liv og fremtid.
Du kan læse mere i min bog JURABOOST 2.0 eller i Dem vi ikke taler nok om: